Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Indtil da, har DRØN- gruppen drønendes travlt, for de ønsker at sprænge rammerne og træde nye spor. Visionen for hele DRØN-projektet er nemlig, at skabe en ramme for samvær og bevægelse for foreninger, institutioner og borgere ved at anlægge et multiområde der forbinder idrætsforeningens og skolens arealer. I løbet af det sidste år har DRØN gruppen fået ca. 1 million kr. i kassen fra forskellige fonde, foreninger og lokale bidrag. Senest har DRØN gruppen fået 280.000 kr fra TrygFonden.
Bag gruppen står blandt andre Pia Buus Kristiansen, Helle Ulrick, Jane Rødbro Koller, Jette Holt, Kristina Søndergaard og Merete Fuglsang Hansen. Alle med børn, som går på Saltum skole.
-Gruppen fik hurtigt mange ideer til et nyt multiområde, hvor børn og unge kan mødes og være aktive. De og hele byens borgere har nemlig brug for et samlingssted og samtidig at skabe forbindelse mellem byen og de rekreative områder ved Nols Sø og Nols skov via skolens område, udtaler Merete Fuglsang Hansen.
Selve temaet til områderne skal appellere til samvær, alsidig bevægelse og fantasi. Det er ønsket at børn, unge, voksne og ældre i samspil med foreninger og institutioner, skal føle ejerskab og være engageret i at udvikle lokalområdets muligheder og fællesskaber.
-Ligeledes skal området være offentligt tilgængeligt, samt inspirere til udendørs aktiviteter i skole- og fritid, og med al det jubel og opbakning vi får fra de lokale og erhvervsdrivende, skal dette nok blive en kæmpe succes, fortæller Kristina Søndergaard fra gruppen.