Nyheder
imported

Drøngod multibane

Gruppen bag Drøn-projektet nærmer sig indvielsen af multibanen i Saltum, en scene på 48 m2, til gavn for lokale, turister og gæster i området

Saltum:

Gruppen bag Drøn-projektet nærmer sig indvielsen af multibanen i Saltum, en scene på 48 m2, til gavn for lokale, turister og gæster i området.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Den 10.oktober fra kl. 13.30 er der officiel indvielse af den nye multibane i Saltum. Og multibanen er alt fra fodboldbane, basketbane, volleyballbane, fodboldteknikbane, skøjtebane, minibane, scene, musik, boldvæg, driblekegler, petanque, skaterbane og trampoliner.

– Vi er en kvindegruppe som står bag. Vi har trukket på vores forskellige bagland og netværk.  Især baglandet og netværket skylder vi en stor tak. Vi har haft frivillige til at lægge fliser, vi er blevet støttet af lokale håndværkere og transportfirmaer. Kommunen og lokale politikere har hjulpet os på vej med råd og vejledning og materielle ting, fortæller Kristina Søndergaard fra Drøn-gruppen.

– Skolen har bakket op, når det var nødvendigt med sponsorløb, salg af julekalendere og når ideer skulle findes til dette og de fremtidige projekter. Ja, for dette er blot begyndelsen af den DRØNgode historie. Vi forsætter med andre aktivitetsområder som læringsrum ved Nols Sø, sansehave, aktivitetsskrænt mm. Vi knytter båndene sammen med bl.a. TRIM med MTB teknikbanen og SIFs aktiviteter. Vi knytter mennesker sammen på tværs af alder, køn og fastboende og turister, afslutter Jane Koller fra Drøn-gruppen.

Læs om fantastiske oplevelser og events