Tekst og foto: Presse
Birds in motion – særudstilling udover det sædvanlige
Helt frem til den 15. december er det muligt at opleve en helt speciel udstilling lavet af kunstner og tidligere zoologisk konservator Erling Mørch. Værkerne er udført i cortenstål og bærer præg af kunstnerens store interesse for og viden om fugle og deres bevægelser. Værkerne vil stå i udstillingerne både ude og indendørs.
Årskort med masser af fordele som julegave
Giv en gave som varer et helt år – køb et årskort til Nordeuropas største akvarium til dem du holder kær. Foruden entré på alle åbningsdage, invitationer til særarrangementer med mere, så giver kortet også en masse fordele i andre attraktioner. Blandt andet halv pris på entréen i Aalborg Zoo, Randers Regnskov, Aqua Akvarium og Dyrepark samt 20% rabat på ophold i Skallerup Seaside Resort. Man kan læse om alle fordelene, samt købe årskort online på oceanarium.dk.
Mens vi venter
Nordsøen Oceanarium holder åbent kl. 10.00-13.00 juleaftensdag til en helt særlig pris. Der vil være besøg fra julemanden, hyggelig julemusik ude og inde, og fodringer i både Oceanariet og af sælerne. Tag familien med og få en hyggelig dag ud af det mens vi venter.
juleferie på Nordsøen
I dagene mellem jul og nytår har mange nære og kære hjemme på besøg. Hvorfor ikke tage familien med på en eventyrlig dag blandt klumpfisk og sæler.