Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen har gennem to årtier været en del af Blokhus’ udvikling og fulgt udviklingen fra en rolig kystby til en pulserende ferieoase.
Nu inviterer de byens borgere til at fejre jubilæet og være med til at se tilbage på en bemærkelsesværdig rejse.
I år er det 20 år siden, at ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensens rykkede ind i Blokhus og åbnede en forretning på hovedstrøget af feriebyen.
Den første åbningsdag
Ejendomsmægler Jette Gudiksen kan godt huske åbningsdagen, for hun var den første til at betjene butikken og de mange nye kunder.
-Jeg husker det som en rigtig god dag. Vi satte huset i stand, for at det kunne rumme en forretning baseret på hussalg, og hun slog som den første forventningsfuldt dørene op.
Rigtig mange af byens borgere kom og bød hende og kollegerne velkomne til Blokhus, og det rørte hende med den varme velkomst.
-Fra dag 1 var det helt fantastisk at være sommerhussælger. Køberne var glade og afslappede. De ser frem til at bliver indehaver og få mulighed for at bruge et feriehus, fortsætter hun. Og så har Blokhus bare noget af det hele. Man kan trække sig tilbage og nyde roen i sit sommerhus eller i kraft af den gennemgribende udvikling byen har gennemgået, opleve det sprudlende byliv med shopping, restauranter og aktiviteter rundt i byen. Det er jo helt fantastisk, den udvikling byen har gennemgået.
Og ejendomsmægleren har fulgt udviklingen på sidelinjen siden 2004.
-Det samarbejde erhvervet formår at have, som giver det liv, som vi kender Blokhus idag, er også det der skaber positiv synergi til øvrige forretninger – herunder naturligvis også vores, fastslår Jette Gudiksen, som i øvrigt også er indehaver af forretningen i kompagniskab med Allan Nørgaard og Frank Andersen, der sammen med hende har til huse i kontorerne i Aalborg.
Turen fra Aalborg til Blokhus
Selv kom hun helt ved en tilfældighed til byen. Hun stoppede hos en ejendomsmægler i Aalborg, hvor hun efter 10 år takkede ja til et tilbud om at prøve noget nyt. Og det blev så hos Thorkild Kristensen, men da hun var underlagt en konkurrenceklausul, der forhindrede hende i at arbejde som mægler i en radius af 20 km fra Aalborg, faldt valget naturligt på at det var hende, der skulle åbne dørene til Blokhus-butikken.
Det blev starten på Blokhus-eventyret for den unge 33-årige ejendomsmægler. Og hun husker tydeligt selv hendes salg af det første hus. Dog ikke lige i Blokhus, men med udgangspunkt fra den lokale forretning i Blokhus, og det var et feriehus i Nr. Lyngby – nord for Løkken. Nærmest som til salg skiltet var plantet i den nordjyske muld, blev huset solgt.
-Skraldemanden kom forbi og så hvad jeg havde gang i, og så fortalte han om huset, der var til salg til en af hans bekendte. Huset blev derfor solgt nærmest i samme øjeblik, det var sat til salg, griner hun. Så selv dengang gik det stærkt med at sælge de eftertragtede ferieboliger, og den efterspørgsel har ikke ændret sig nævneværdigt igennem årene. Det har nærmest kun gået én vej, og det er opad, uddyber hun.
Ejendomsmæglerforretningen i Aalborg har næsten 40 år på bagen, og dengang havde den daværende ejer og nu afdøde Thorkild Kristensen slået sig på sommerhusmarkedet og startet med at sælge sommerhusudstykninger rundt omkring i Danmark.
Og grunden til at Blokhus blev det nye marked, de gjorde sig klar til at indtage, var den nære beliggenhed til forretningen i Aalborg.
Men i virkeligheden var det også den stigende efterspørgsel fra kunderne i Aalborg-forretningen samt mavefornemmelsen for kundernes begejstring for Vesterhavet, klitterne, sommerhuse og feriebyens liv.
For mange aalborgensere, der er en del af kundekartoteket i forretningen i Aalborg er også nogen af dem, der igennem tiden har investeret i sommerhus i Blokhus.
Og den synergi imellem de to forretninger er med til at Blokhusafdelingen er det, den er idag.
Faktisk har virksomheden, som noget særligt sjovt, oplevet generationskøbere indenfor sommerhussalg. Forældre har i sin tid købt sommerhus i Blokhus og så har børnene, når de er blevet voksne, efterfølgende også opsøgt Thorkild Kristensen for at investere i et feriehus.
-Det er da meget sjovt, fortæller Jette Gudiksen.
Efter Coronapandemien toppede salget af sommerhuse, men selvom renterne efterfølgende steg, så havde det ikke nævneværdig indflydelse på markedet.
Jette Gudiksen fornemmer, at sommerhuskøberne har fået en anden tilgang til livet og stadig investerer massivt i feriehusene. De kan se de positive egenskaber og værdier, som ferieboligen har. En tydelig kontrast til hverdagslivet i storbyen og den voksende uro og hedebølge udenfor Danmark.
-Og derfor er Blokhus stadig meget attraktiv, og forretningen sælger iøvrigt mange flere sommerhuse end blot i Blokhus. De har en del sommerhuse til salg langs hele vestkysten i Nordjylland, men sælger også almindelige villaer, nedlagte landbrug m.v.
Stærkt samarbejde
Dengang og idag er der et stærkt samarbejde imellem Blokhus-afdelingen og den store forretning i Aalborg, som udover at være eksperter på salg af liebhaveri, også har specialiseret sig i projektsalg, udlejning samt salg af almindelige villaer, rækkehuse samt ejerlejligheder.
Virksomheden råder over et personale, der har specialkompetencer indenfor de mange felter, som giver forretningen en masse styrker, de kan anvende over for de mange interesserede købere.
Derudover har forretningen i Blokhus øget personaleressourcerne og har et særligt stærkt team, som både består af to meget erfarne ejendomsmæglere: Palle Andersen og John Ryborg, der har et indgående kendskab til området, samt de yngre kræfter Kristina Stensgaard Goldau og Kasper Rosenlund Andersen, der bidrager med friske perspektiver og positiv energi.
-Vi er rigtig glade for den sammensætning, vi har fået lavet på personalet i Blokhus, siger Jette Gudiksen og tilføjer, at det gode samarbejde i teamet også er en af grundene til forretningens succes. De har det godt sammen og er utrolig dygtige og effektive, fortæller Jette Gudiksen, som samtidig håber alle vil komme ind og hilse på dem i forretningen – uanset om man er køber, sælger eller ej. -Helt som man gjorde, da jeg startede i byen.
Jubilæumsreception
Jubilæet markeres med en uformel reception i Blokhus, hvor virksomheden gerne vil takke både lokale og kunder for den flotte opbakning og tillid, der er vist igennem årene. På dagen skal der hygges med alle, der har lyst til at fejre jubilæet med dem. De byder på grillmad, kager, og kølige forfriskninger og hele Blokhus-teamet opfordrer alle til at komme forbi og hilse på.