Der laves igen i år ekstra Kræmmermarked i forbindelse med påsken, søndag d. 21. april, kl. 10-14 ved Hune Bageri. Og dette er ikke uden grund – efterspørgslen er stor, og flere og flere gæster vil gerne besøge destinationen i forbindelse med påsken. – Folk er vilde med markeder og loppeting og Hune Kræmmermarked er altid godt besøgt, fortæller Poul Bjerg fra Hune Bageri. Han glæder sig til årets første marked, der uden tvivl tiltrækker kræmmere og gæster fra nær og fjern.
Hvis du er interesseret i en stadeplads, kan du kontakte Poul Riis Thomsen på tlf. 22 28 98 10.



