Brovst

Elevrådet bag Trivselsdag på Brovst Skole

Skolernes trivselsdag (Red Barnet) er normalt sidste fredag i marts. På Brovst Skole var denne dag i år flyttet til fredag den 22. april. 
Dagen var traditionen tro arrangeret af elevrådet. 
Alle elever på skolen var delt op på kryds og tværs. De ældste elever stod for alle aktiviteter og var holdkaptajner for de forskellige hold.
De tog sig rigtig godt af store som små og der var mange skønne øjeblikke og nye bekendtskaber.
De ældste elever fra specialafdelingen havde bagt pølsehorn til alle holdkaptajner og dagen sluttede med høvdingeboldturnering for 7.-9. klasse.
Vejret var helt fantastisk og eleverne gik glade på weekend med nye oplevelser og nye venner, fortæller Karin Olesen, lærer på Brovst Skole.

Læs om fantastiske oplevelser og events