Blokhus:
Et tilbageblik på efterårsferien
Kvalitetstid, kartoffelferie, familieoplevelser, de firbenedes fest og spændende aktiviteter dannede rammen om en fantastisk efterårsferie for hele familien i Blokhus.
Tekst: Louise Kande
Hele oktober måned summede Jammerbugten af sæsonaktuelle aktiviteter for børnene og familien. Efterårsferien blev igen i år noget særligt med bl.a Vilmosekartoffelfestival, Efterårs Open By Night i Blokhus, Blokhus-Hune Hundefestival og Sand- og Træskulpturfestival. Desuden kunne destinationen glæde familier og børn med hestevognskørsel, oplevelser i naturen med naturvejledere, Laser-game i Blokhus Klitplantage, Dukketeater og arbejdende værksteder. Ikke nok med det, Fårup Sommerland gentog igen successen fra 2013 og havde åbent i hele uge 42 med alverdens aktiviteter og events.
Nordeuropas største akvarium besøgte næsten Blokhus. Dele af besætningen – således medarbejdere og fisk havde nemlig taget turen til Blokhus i Efterårsferien, hvor der var interaktiv læring og leg, hvor børn og barnlige sjæle kunne sætte fingrene i den store balje med levende krabber og tage på ravjagt.
Traditionen tro blev der afviklet Efterårs Open By Night i Hune og Blokhus, hvor butikkerne havde længe åbent og gode tilbud, loppemarked for børn, fodbadefest med salt fra Blokhus Salt, hestevognskørsel, kanonaffyring, live musik med InSitu og stort fyrværkerishow på stranden. Destination Blokhus var meget tilfredse med antal besøgende og gæster i området.
Blokhus fik også besøg af det sprudlenede event-firma Funcenter. Funcenters entusiastiske medarbejdere inviterede til en sjov, anderledes og adrenalinfyldt eftermiddag i skoven med Lasergame. Eventen tiltrak over 60 deltagere i alderen 5-90 år.
For tredje år i træk blev der afviklet Blokhus-Hune Hundefestival. Menneskets bedste ven var i fokus, og Karsten ”Kortbuks” åbnede weekenden. Der var spændende boder, opvisninger, praktiske øvelser og lærerige workshops.
Fårup Sommerland åbnede for første gang ”Det Hjemsøgte Skibsværft” i Efterårsferien.”Værftet” der havde til huse i den vinterlukkede aquapark, bød på både skræmmende effekter og genfærd i skikkelse af skuespillere, der skræmte livet af én, når man bevægede sig rundt i lokalerne