Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse
Ta’ på besøg i Nissehuset én af de 4 søndage i advent og oplev Klarborg universet på tætteste hold. Hvis du er heldig ser du måske også en af de frække og drillesyge Klarborgnisser, der suser rundt i skoven.
Nissehuset åbnede for første gang tilbage i 2004 og har siden da trukket mange glade børnefamilier til skoven i Moseby. Atmosfæren omkring Nissehuset er helt speciel og magisk og hvis ikke du allerede var i julehumør, ja så kommer du det.
Nissehuset har åbent hver søndag i advent, fra 11.00 til 16.00. I Nissehuset er der både pyntet og dekoreret, så julestemningen kan smitte af på alle nissernes gæster. Indenfor, sørger nissemor og nissepigerne for, at gæsterne kan købe et dejligt glas gløgg med æbleskiver og sodavand til de små.
Det er ikke kun børnene, der har stor fornøjelse med besøget hos Klarborg. Alle med hang til julepynt og pynteting til huset i december kan få flere timer til at gå i Butik Gammelbo. Her findes nemlig et væld af alle de populære Klarborg designs. Lige fra nisser til trolde, snemænd og smukke dekorationer til ethvert julehjem.
DU kan jagte nisser og spise æbleskiver på alle adventssøndage, d. 2. december, 9. december og 16. og 23. december. Adresse: Etly Klarborg/Butik Gammlebo, Rødhusvej 201, Moseby, 9490 Pandrup.
Nyheder
imported
Etly Klarborg byder velkommen indenfor i Nissehuset
Tag familien med til Moseby. Her er der nisseløjer og juleaktiviteter hver søndag i advent.
- |