Fredag 5. april åbner Danmarks eneste Voksmuseum i Skulpturparken Blokhus, oplyser de i en pressemeddelelse.
Skulpturparken Blokhus præsenterer i 2024 en stribe af nye tiltag, udstillinger og events.
Foruden nyheden om Genbrugsfestival i Skulpturparken i påsken, præsenterer indehaver John Andersen nu også en Danmarksnyhed.
– Vi åbner simpelthen Europas første og største mobile voksmuseum 5. april. Det er en kæmpe nyhed, og vi er stolte over at være blevet udvalgt som destination for udstillingen, hvorfor det også er Danmarks eneste voksmuseum, udtaler John Andersen.
I begge Arkadebygninger kan gæsterne opleve et væld af verdenskendte film-, tv- og sportsstjerner i Europas første og største – og Danmarks eneste voksmuseum.
Tag rigtig godt imod David Beckham, Messi, Brad Pitt, Sylvester Stallone, Marilyn Monroe, Katy Perry, Harry Potter – og mange mange flere.
Billet til Voksmuseum i Arkaden er indeholdt i entrébilletten til Skulpturparken.
Læs mere om entré og åbningstider, samt de forskellige events på www.kulturhusetblokhus.dk