Nyheder
imported

Fårup er det mest ”besøgte” sted i Nordjylland

Fårup Sommerland er det mest ”besøgte” sted i Nordjylland - hvis man måler på, hvor mange Facebook-indtjekninger som finder sted

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Fårup Sommerland, 09.03.16 – Check-in funktionen på Facebook bliver flittigt brugt, når folk skal vise sine venner, hvor de er ”lige nu”. Og i nordjysk sammenhæng ligger Fårup Sommerland absolut øverst på listen, når det handler om, hvor mange indtjekninger der finder sted. Totalt 154.244 har tilkendegivet over for deres venner, at de befinder sig i Fårup Sommerland.

Listen er præsenteret af BT.dk og udarbejdet af socialpunch.dk. I dansk sammenhæng er Fårup Sommerland nr. 9 på listen, hvor Københavns Lufthavn og Tivoli ligger i en kategori for sig selv med henholdsvis 2.000.052 og 855.471 indtjekninger.

– Det er glædeligt, at vi havner øverst på listen, målt i Nordjysk sammenhæng. Ikke mindst fordi det er de positive og glade historier, folk gerne deler på Facebook. I Fårup har vi en ambition om at være et sted fyldt med glæde, sjov og fællesskab for familier, så det er absolut positivt, at vi herigennem får en anerkendelse af, at det er glæden, der fylder, når man besøger Fårup Sommerland, siger Søren Kragelund, direktør i Fårup Sommerland. 

Læs om fantastiske oplevelser og events