Der var fart, udholdenhed og masser af viljestyrke på programmet, da Fårup Sommerland for femte gang afholdt Fårups Store Rekorddag. Deltagerne dystede om at sætte officielle rekorder i parkens største forlystelser: Orkanen, Falken, Lynet, Saven og Fønix.
For at sætte rekord måtte deltagerne blive siddende i forlystelsen hele dagen og måtte ikke forlade den undervejs – medmindre de benyttede deres “tissekort”, som Fårup kalder det, til en kort pause. Rekordforsøget blev afviklet fra kl. 9.00 til 17.30, og der blev sat nye rekorder i alle forlystelser undtagen Saven.
Rekorddagen 2026 bød på stærke præstationer og mange nye officielle rekorder – stort tillykke til alle årets rekordindehaverne!
Resultater
Falken
200 ture i træk
- Jasmille Lykke Schiøtt Overgaard, 11 år
- Miabelle Lykke Schiøtt Overgaard, 15 år
Orkanen
245 ture i træk
- Line Nygaard Mattesen, 25 år
Lynet
272 ture i træk
To deltagere blev rekordindehavere. Mika Hein gennemførte 271 ture, mens Lærke Johansen nåede 272 ture. Forskellen skyldtes, at Mika benyttede sit tissekort og derfor kom én tur bagud. Lærke ønskede dog at dele rekorden med Mika.
- Lærke Johansen, 20 år
- Mika Hein, 15 år
Fønix
164 ture i træk
- Alexander Ørskov Jensen, 20 år
- Tobias, 22 år




