Pandrup

Fane til Pandrup Bokseklub

Ved årets uddeling af faner fra Danmarks-Samfundet var også Pandrup Bokseklub repræsenteret og kunne modtage fanen ved overrækkelsen på Gammeltorv i Aalborg.
Inden uddelingen var der musik ved Aalborg Garden, Garnisonens Trommekorps og Aaby Blæserne, mens festtalen blev holdt af direktør Lasse Rich Henningsen.
I alt blev der overrakt 7 faner til foreninger i hele Nordjylland, og i Jammerbugt blev det også til en fane til Jammerbugt Garden.

Fanen med i ringen
Fra Pandrup Bokseklub deltog formand Kasper Kirketerp Bruun og tre medlemmer fra oldboys afdelingen, Thorkild Nielsen, John Bjerg og Flemming Hemmingsen. Bokseklubben har ikke tidligere kendt til muligheden af at få sin egen fane, men har egentlig altid ønsket sig det, oplyser Lars Holm Nielsen fra bokseklubben.
Kasper Bruun og klubben glæder sig til at præsentere fanen til næste klubstævne, sandsynligvis julestævnet.
Her vil fanen komme med i ringen for at understrege højtidelighed, ære og stolthed.

Læs om fantastiske oplevelser og events