Nyheder
imported

Fascinerende Pilefestival

D. 26. juli kl. 10.00 til 16.00 kan man opleve naturens materialer helt tæt på. Man kan få en snak med de arbejdende pileflettere og selv prøve kræfter med det gamle håndværk.

Bratskov:

D. 26. juli kl. 10.00 til 16.00  kan man opleve naturens materialer helt tæt på. Man kan få en snak med de arbejdende pileflettere og selv prøve kræfter med det gamle håndværk.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Traditionen tro afholdes i år pilefestival med pileflet og kunsthåndværk på Bratskov. Her kan man opleve mange spændende udstillere – folk som elsker deres håndværk og gerne vil vise frem og tale med interesserede om deres passion.

Selvom pilen er omdrejningspunkt for markedet, kan man også opleve andre håndværk. Fællesnævneren er natur og håndværk, og der lægges vægt på arbejdende værksteder, hvor man kan få en snak med personerne bag de udstillede ting. Der fortælles gerne om inspiration og fremstillingsprocesser og her må man se og røre ved det meste.

Annelise Pedersbæk – medarrangør og bestyrelsesmedlem i Jammerbugt Flettekreds fortæller begejstret om dette års pilefestival.

-Flere og flere udstillere ønsker at deltage og især er antallet af arbejdende pileflettere øget. Vi glæder os sådan til dagen og er glad for at så mange besøgende tidligere har lagt vejen forbi vores pilefestival og set hvad vi går og pusler med.

Ryå Is deltager også med deres salgsvogn og der er mulighed for at tage en slapper med en god kop kaffe i kaffeteltet eller købe en ristet med brød ved pølsevognen.

– Det er dejligt at så mange besøgende og udstillere viser interesse for vores kunsthåndværkermarked. Jammerbugt Flettekreds har 60 medlemmer fra hele Nordjylland og enkelte medlemmer kommer endda helt fra Silkeborg, udtaler formand for Jammerbugt Flettekreds, Helle Thorhauge.

Læs om fantastiske oplevelser og events