Det sker

Fjernvarme inviterer til generalforsamling

Optimering af varmeforsyning i Saltum

11. september indkalder Saltum Fjernvarme til generalforsamling på Egnssamlingen i Saltum. Umiddelbart efter den ordinære generalforsamling er deltagerne inviteret til at høre om Saltum som fjernvarmeby.

Formand i bestyrelsen for Saltum Fjernvarme, Peter Dahl, oplyser, at Corona har haft konsekvenser på fjernvarmeområdet, som de senere år har resulterer i stigende omkostninger på fjernvarmeforsyningen.

Han vil derfor igennem et oplæg oplyse byens borgere om, hvad det er for en udvikling, der er sket indenfor området. Derudover vil han berøre de miljøvenlige investeringer, som fjernvarmeværket har foretaget, herunder investeringer i varmepumper og solpaneler, med det formål at kunne levere billigere varme til forbrugerne på længere sigt.

Men der er også noget forbrugerne selv kan gøre. Aftenen vil byde på information og læring om fjernvarme i eget hjem. Der vil blive delt viden omkring, hvordan man kan optimere sit anlæg.

Noget der gavner den enkelte, men i særdeleshed også fællesskabet og driften omkring Saltum Fjernvarme, afslutter Peter Dahl.

Af hensyn til forplejning kræves tilmelding – se program nedenfor:

Læs om fantastiske oplevelser og events