– Naturstyrelsen har i løbet af foråret og den spæde sommer haft flere guidede hestevognsture, og det har været en stor succes med fyldte vogne, glade deltagere og mange spændende anekdoter, fortæller naturvejleder, Søren O. Sørensen med et smil. Han glæder sig til igen at guide interesserede med rundt i hestevogn, der naturligvis føres af en erfaren hestekusk. – Den opgave har jeg dog endnu ikke påtaget mig, fortæller han, selvom ønsket om at kunne bestride et flot spand heste er på hans fremtidige ønskeliste.
Han opfordrer til at tage med på en dejlig hestevognstur om aftenen og opleve Klitplantagen, der favner smuk natur, et imponerende dyreliv, snoede veje, hemmelige stier, åbne pladser og herlige anekdoter fra en svunden tid, der bliver formidlet på bedste vis. Han gør i øvrigt opmærksom på, at hestevognen naturligvis er overdækket hvilket sikrer en fantastisk oplevelse uanset vejret.
Naturstyrelsen arrangerer hen over året flere spændende hestevognsture, følg med i Blokhus Avis og se de eksakte tidspunkter, tilmeldinger og øvrig praktisk information.