Hune skal udvikle sig til et endnu større mekka for kræmmermarkeder, der tiltrækker flere kræmmere og gæster fra nær og fjern. Lone og Frank Heidelbach fra Lifestyle Shopping & Dejavu Retro i Skulpturhuset i Hune ønsker at udvide muligheden for at gå på jagt efter loppefund. Udover det eksisterende populære marked ved Hune Forsamlingshus er tanken, at der hver søndag fra 8. juni og frem til første weekend i september vil være mulighed for også at besøge et stort loppe- og kræmmermarked på Slotspladsen.
– Det er noget vi har navngivet pladsen omkring verdens største sandslot lige udenfor Skulpturhuset i Hune, forklarer Frank med et smil og fortsætter:
– Målet med det nye initiativ er, at der kan være et samspil og opstå en synergi imellem de to markeder, så der er flere gæster der stopper op og bliver nysgerrige på, hvad Hune kan i henhold til second hand.
De inviterer derfor alle interesserede kræmmere til at reservere en stand, som kan bestilles hos Skulpturhuset. Melder sulten sig kan der reserveres markedsplatte og øvrige forfriskninger hos Café Hawtorn.


-1024x682.jpg)


