– Det bliver en anderledes sommer i år, da flere af de underholdende indslag som koncerter på Torvet og Kanonlaugets salutter må undværes som følge af Corona-restriktionerne.
Men det prøver en bred kreds at afbøde ved at søge at skabe mere stemning på Torvet i stedet for, at det bare skal ligge tomt hen.
Et anderledes år
Gæster i Blokhus forventer, at byen hvert år byder på underholdning og oplevelser af forskellig art. Det har været et kendetegn for byen og et estimeret image.
Alle er indforstået med, at år 2020 vil være anderledes, og arrangørerne i Blokhus, der har stået bag koncerter og events er også indstillet på, at byens gæster i år 2020 må tilbydes anden form for imødekommenhed.
Et unikt centrum
Torvet i Blokhus er et unikt centralt centrum, hvor områdets gæster dagligt søger hen for at nyde stedets hygge og byens egentlig rum med butikker og nærliggende spisesteder.
I fravær af de store musikalske arrangementer ønsker byen i år således supplerende at skabe hygge og byde gæsterne velkomne med et større udvalg af siddemuligheder på Torvet, så alle kan få del i Torvet helt egen intense stemning.
Således har en arbejdsgruppe søgt og opnået en helt særegen dispensation for gældende bestemmelser for placering siddepladser og give gæsterne mulighed for blot at kunne sætte sig og nyde atmosfæren og fornemme feriestemningen og de øvrige gæster i byen
Et lille plaster på såret
En sådan disposition er nu virkeliggjort for den helt aparte sæson 2020, og arrangementet vil kunne være et lille plaster på såret fraværet af gæster i byens handelsliv de forudgående mange uger.
Siddepladserne på Torvet vil være neutrale og ikke tilknyttet de enkelte erhvervsdrivende og skal opfattes som byens gestus over for dens mange gæster, der helt naturligt søger ind til byens midtpunkt ind imellem alle øvrige attraktioner besøges.
De står bag
Bag arrangementet står interessenter omkring Torvet, Grundejerforeningen, Erhvervsforeningen, Blokhus Fonden, Kulturens Venner samt Torvegruppen, og det er i fin samklang med Ministeriet tilskyndelse til kommunerne om at imødekomme ønsker om at inddrage ledige områder til etablering af siddepladser for turister.
Byens uundværlige frivillige har givet tilsagn om at medvirke ved samlingen af møblerne, der forventes opstillet inden pinse.