Blokhus
imported

Flere skal leje deres sommerhus ud

Sol og Strand vil friste de mange, der endnu ikke udnytter gevinsterne ved at leje ud.

Tekst og foto: Presse 

-Der er god økonomi i at leje sit sommerhus ud, frister feriehusudlejerne. De første 44.500 kroner er skattefrie, der er gode fradrag og der er i højsæsonen både danske og udenlandske turister til mange flere sommerhuse end dem, der lejes ud i dag, siger adm. direktør Per Dam, Sol og Strand Feriehusudlejning.

Feriehusbranchen har gennem de seneste tre år haft en enorm vækst og aldrig haft højere udlejning, der har i højsæsonen været udsolgt, og dér kan der lejes mere ud til både danske og udenlandske feriegæster. Sol og Strand Feriehusudlejning forstærker derfor nu sin samlede pakke af tilbud til landets sommerhusejere. Både dem, der allerede lejer deres feriebolig ud gennem Sol og Strand, men også ejerne af de mange danske sommerhuse, som endnu ikke lejer deres sommerhus ud.

-Det skal være nemt, trygt og godt at være hos Sol og Strand. Vi vil forbedre forholdene for dem, der allerede i dag lejer deres feriebolig ud gennem Sol og Strand og gøre os endnu mere attraktive, også for de mange danske sommerhusejere, som endnu ikke er begyndt at leje deres feriehus ud, siger Per Dam, adm. direktør i Sol og Strand Feriehusudlejning.

Kun 40.000 af 220.000 danske feriehuse lejes ud – flere ønskes

Kun 40.000 af de 220.000 danske feriehuse lejes ud i dag. Og det vil Per Dam og Sol og Strand meget gerne lave om på.

-Vi ser simpelthen ud til at have landet endnu en stor sæson i 2022, selv om der er forskelle mellem landsdelene. Nogle steder og nogle uger har der været knap så meget gang udlejningen i 2022 som i 2021, men feriehusbranchen står med en meget attraktiv vare, som både danske og udenlandske feriegæster for alvor har fået kig på og nyder i fulde drag, når de er på ophold i sommerhuse langs Danmarks kyster. I højsæsonen kan vi ikke følge med, der er ikke nok huse, og der er altså indiskutabelt nogle gode økonomiske grunde til at leje sit sommerhus ud. Den mulighed vil vi gerne gøre ekstra opmærksom på, nu hvor danskernes privatøkonomi i mange familier er blevet en hel del udfordret i løbet af de sidste måneder, hvor stigende renter og store prisstigninger på alt fra energi og daglige forbrugsvarer udhuler rådighedsbeløbet.De første 44.500 kroner er i 2023 skattefrie, hvis man lejer sit hus ud gennem et bureau – og derudover er der gode fradrag, som samlet set gør, at der er god økonomisk mening i at leje ud. Indtjening fra udlejning kan derfor være et godt tilskud til privatøkonomien i disse tider. Og vi er ret sikre på, at mange, når de begynder at leje ud gennem Sol og Strand, finder vores samarbejde positivt og attraktivt.  siger adm. direktør Per Dam.

Et sats, da sol og strand i 2019 fjernede bindinger i kontrakter – nu går man skridtet videre

Når Sol og Strand i den nye samlede pakke med fordele til landets sommerhusejere justerer på en række af de aktuelle produkter og betalinger hænger det sammen med, at Sol og Strand har oplevet det som en stor succes, da selskabet i 2021 afskaffede de bindinger i kontrakter, som Sol og Strand og den øvrige branche har arbejdet med i årtier.

-Det var et sats. Men vi ville gerne vise de sommerhusejere, der lejer ud gennem os, at vi er jo overbeviste om, at vores produkt og det samarbejde, vi tilbyder i hverdagen , er så godt, at vi ikke behøver at binde sommerhusejere til kontrakter med lange opsigelsesvarsler, som det kan være dyrt at komme ud af før tid. Hos os kan du simpelthen uden omkostninger komme ud af samarbejdet inden for 30 dage, hvis du ønsker det – man skal selvfølgelig respektere de fremtidige lejemål, der allerede er indgået. Vi samler nemlig på husejere, der er glade for at være hos os, ikke på grund af kontrakter men fordi samarbejdet fungerer. Faktisk har vi haft rekorder i husejertilfredshed de sidste tre år, og det er vi glade for, samtidigt forpligter det os til, at vi hver dag gør vores bedste, så vi kan blive endnu bedre både overfor husejere, feriegæster og ansatte. Og siden vi fjernede bindingerne, så er der nu flere husejere, der vælger Sol og Strand, siger Per Dam.

Transparante aftaler med flere fordele

-Gennem de seneste år er der fjernet flere og flere gebyrer og tillæg, og nu tager vi et skridt mere hos Sol og Strand. Vi vil nemlig gerne lave de mest transparente aftaler, som alle kan forstå og føle sig trygge i. Husejerne får selvfølgelig som det primære en god lejeindtægt og derudover får de nu endnu flere fordele til næste sæson. Husejere får blandt andet 100 procent af indtægten ved forbrugsafregningen med lejerne, og der bliver gratis kemi til sommerhuse med pool og spa. Der kan også tjenes ekstra, når der tillades husdyr i husene – vi ved, at det særligt for mange tyskere er vigtigt at kunne have hund med, så det kan øge udlejningen. Og så indfører vi som noget helt nyt i vores forsikringspakke også dækning mod væggelus – en dækning, som kommer oven i en i forvejen meget stærk forsikringspakke. Derudover er der en masse andre fordele for husejere hos Sol og Strand – blandt andet med rabatter på både andre huse hos Sol og Strand i Danmark og fra 2023 også rabat på ferier i 35.000 feriehuse udlandet. Alt i alt synes vi, at vi står med en super stærk pakke til husejere, både vores mange nuværende gode husejere og også gerne nye. Vi håber, at endnu flere vil få øjnene op for, at udlejning er en god idé. Vi er overalt i landet på vores lokalbureauer klar til at tage imod dem, siger Per Dam.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events