Nyheder
imported

Flere toner på Torvet

Successen med musik på Torvet fortsætter, og de næstkommende uger vil Arreanna Jaye og Tonen & Krudtkanonen også spille

Blokhus

Successen med musik på Torvet fortsætter, og de næstkommende uger vil Arreanna Jaye og Tonen & Krudtkanonen også spille

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Musik på scenen i Blokhus er efterhånden en sommerklassiker, og også i år er der lagt op til musikalske fristelser af de helt store. Foruden Tv2/Nords sommerkoncerter, byder Torvet også på et meget godt varieret og spændende program med øvrige musikere. Torsdag d. 24. juli kl. 19.30 kommer Arreanna Jaye til Blokhus. Hendes udgangspunkt er en harmoni omkring jazz – inspireret af sin bedstefar, som kørte hende rundt i Las Vegas, hvor hun er født. Dengang, så vel som nu, føler hun sig inspireret af kunstnere som Jobim, Sinatra og Ella records.

Og allerede igen søndag d. 27. juli, kommer der flere musikalske toner på scenen på Torvet i Blokhus. Tonen og Krudtkanonen spiller kl. 19.30, og er et powerband der spiller rock og blues fra før musikken blev lavet på computer. De spiller musik for musikkens skyld.

– Vi spiller musik fra dengang, da Hendrix’ musik rummer kvalitet og et musikalsk overskud, som vi sætter stor pris på, fortæller mændene.

Læs om fantastiske oplevelser og events