Foredrag med Brian Christensen i forbindelse med udstillingen “Sabber – en original papirklipper” 15. februar kl. 19.00 i Museum for Papirkunst – beliggende i Hune.
Oplev papirklipper Jens Jacob Sabber Jensens fantasifulde verden, når forfatter til “Sabber – en original papirklipper” (2022) afholder foredrag på Museum for Papirkunst.
Med saks og akvarel frembragte Sabber fantasifulde, fabulerende og finurlige papirklip af mennesker, dyr og underjordiske trolde. Nogle decideret skønne. Andre fascinerende i deres detaljerigdom. Få nærmest Storm P.-agtige – tilsat lidt syre. Samfundskritik, dybde og mørke finder man også i Sabbers papirklip, men altid tilsat et drys humor og lune. Sabber var en original fortæller, der havde både ord, saks og tilhørere i sin magt.
Oplev Sabbers fængende, fortællende originalitet i Brian Christensens foredrag torsdag d. 15. februar på Museum for Papirkunst.
Christensens medrivende biografi indeholder over 250 af Sabbers klip og skæve anekdoter fra nogle af de mennesker, som kendte Sabber bedst.
Foredraget er gratis.
Tilmelding på info@museumforpapirkunst.dk.
Foredraget er støttet af: A.P. Møller Fonden og Kulturministeriet
Læs mere om udstillingen her