Blokhus:
Fra shoppingcenter til et oplevelsesrum for ”shoppere”
Fra at være et center i gulvplan på ca. 1.000 kvadratmeter, bliver KALSTRUP Blokhus nu til et bolig- og livsstilscenter i fire etager, og vi løfter sløret for, hvad de fire etager i det nye oplevelsesrum blandt andet kommer til at indeholde
Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Erik Aagaard
Siden Tine- og Per Kalstrup åbnede den første butik i Blokhus i 2009 er der sket meget, men om ganske få måneder, vil der ske endnu større og innovative forandringer i det hvide center, midt på Torvet i Blokhus.
Rum for oplevelser
– Det bliver 4 etager, med forskellige rum, der alle inviterer på opdagelser. Hvis du leder efter noget nyt til dagligstuen eller en gave til din veninde, så giver vi i 2015 mulighed for opdagelse. I vores forskellige universer, med forskellige designs, som sammensættes forskelligt, har vi nemlig sat tingene ind i deres rette sammenhæng og rette rum, så de kan komme til deres ret. Man kan næsten sige, at vi inviterer til inspiration og oplevelser, fortæller Tine Kalstrup.
De forskellige etager bliver indrettet med tøj, møbler, livstilsprodukter, køkkeneudstyr, Café, Vin og special-øl, chokolade og lakrids, marmelader og flere spændende ’Shop in Shop’-områder i butikken.
– I den butik vi har i dag sker der en opsplitning, hvor vi indretter fem ’Shop in Shop Centre’ og kombinerer det med vores nuværende sortiment. Det er med stor glæde, at det er lykkedes os at få henholdsvis RALPH LAUREN og GANT, som på ca. 50 kvm hver, leverer eget inventar, farver og deres flotte kollektion. Også det populære mærke STATE of ART får deres egen Shop in Shop, med klassisk herremodetøj kombineret med klassisk motorsport i casual og sporty stil. Mange kender mærket TOMMY HILLFIGER, og det er også et mærke der får sin egen afdeling i det nye center. Som den sidste, i skrivende stund, er vi stolte over at have fået det lækre og luksuskvalitets- mærketøj; HACKETT LONDON med i centret – og de er alle et stærkt symbol på den linje vi fører fremadrettet – ikke bare mode, men livsstil, fortæller den stolte indehaver, Per Kalstrup.
Første etage
– Hvad hører til boligens indretning? Det vil man opleve på første etage, hvor parret indretter med stærke brands som Normann Copenhagen og HAY. Normann Copenhagen har et klart og nytænkende design, og HAY har også et rigtig godt designmæssigt fodfæste i Danmark, og er naturligt at indrette sig med, hvad enten det er i sommerhuset, helårsboligen eller stærk som gaveide. Det danske mærke Rice får også en plads, med et bredt farverigt udvalg indenfor boliginteriør, indretning og opbevaring.
Derudover kan man gå på opdagelse i de mange delikatesser med specialprodukter, såsom marmelader fra Nicolas Vahé's og chokoladeæsker og chutneyer, kager, pestoer mm. fra Skagen Køkkenet og flødeboller og lakrids fra den kendte producent S.V.Michelsen. Der bliver også en café og et område med en afslappet atmosfære, hvor man kan nyde en kop kaffe, øl eller et glas vin som sikrer en dejlig shoppingoplevelse.
Anden etage.
Fra denne etage bliver der direkte udgang til en udendørs balkon, hvor vi præsenterer de flotteste havemøbler, fortæller Per Kalstrup.
Tredje etage
– De nye produkter i hele centeret skaber selvfølgelig rum for oplevelser, men en anden oplevelse, som vi vil tilbyde vores kunder er, noget Vesterhavet og Blokhus by – men set fra oven. Ta’ en kop kaffe, et glas vin eller øl med herop og nyd den enestående udsigt, siger Tine, og fortsætter; – samtidigt kan du opleve stuemiljøer, der kan give inspiration til indretning af fremtidens sommerhus eller villa.
Flere Brands
Kalstrup Blokhus lancerer løbende flere brands og designs, til deres nye detailkoncept. –Men det er sikkert, at de vil repræsentere det det nye koncept, som byder på en sanselig oplevelse, og vi vil som center levere ekstraordinære oplevelser inden for detailkoncepter, fortæller Per Kalstrup, som ikke vil løfte sløret for alle in-shopperne. –Der skal også være plads til overraskelser.
Webshop.
Ægteparret er sammen med deres nye webansvarlige ved at køre deres nye webshop i stilling. -Vi placerer rent fysisk vores webshop i butikken, så kunderne kan opleve hvordan en webshop fungerer når der arbejdes. – Det håber vi kan medvirke til at skabe goodwill og synlighed omkring webhandel, siger Tine.
Tine og Per Kalstrup slår fast, at Butik Kalstrup selvfølgelig fortsætter med alle de kendte mærker og i den sædvanlige stil. – Men vi håber, at dette omfattende projekt kan medvirke til at kunderne og gæsterne i Blokhus får en endnu bedre oplevelse. Med de nye faciliteter, der skal stå klar den 21.marts 2015, får vi også mulighed for at skabe mange flere events for vore kunder i fremtiden og også her medvirke til at udvikle Blokhus, slutter Tine- og Per Kalstrup.