Hyggelige gratis fredagskoncerter hos Rødhus Café og Isbar.
På stranden i Rødhus ved Vesterhavet finder du en lille hyggelig intim cafe med fokus på økologi, bæredygtighed, lokale råvarer og kvalitet. Hele sommeren åbner cafeen op kl. 8.00 med duften af hjemmebagte boller, brød og rugbrød. Du kan altså her købe dit morgenbrød med hjem til sommerhuset eller nyde din morgenmad i cafeens skønne lokaler eller på terrassen med Vesterhavets bølgebrus i baggrunden. Rødhus Cafe byder derudover også på lækre sandwich, skønne is med hjemmelavet guf, velsmagende kaffe og et stort udbud af fantastiske vine, bobler og drinks.
Hele sommeren er der gratis fredagskoncerter med forskellige artister fra kl. 17-19
Rødhus Cafe & Isbar har åbent hver dag fra kl. 8-22 til og med søndag 11. august og herefter åbent hver dag indtil 1. september fra kl. 8-20/21.