Blokhus området er inde i en spændende udvikling, og der er mange spændende projekter i støbeskeen der kan få kolosal betydning for området.
Jammerbugt Kommune har i samarbejde med tre af byens foreninger indkaldt til borgermøde i aften for at orientere alle der er interesseret om projekterne og hvad de vil få af betydning for området.
– Hvert enkelt projekt kan betyde enormt meget for fremtiden i Blokhus og Hune området, så det er vigtigt for os at have alle med, så det er et samlet område der står bag ideerne, fortæller Torben Reese som er en af initiativtagerne.
Man vil få information om og indsigt i fem store projekter.
Det drejer sig om planerene med at genetablere og renovere Blokhus Bæk, projektet med at bygge kunstværksted og turistinformation i det gamle pakhus, En overdækning af torvet, etablering af sømærket som indgang til Blokhus området, samt planerne om at bygge et stort legeland tæt ved Danland.
– Alle projekterne vil blive præsenteret af de personer som har været inde omkring dem, blandt andet artkitekterne.
Torben Reese håber at mange vil dukke op.
– Samlet har disse projekter potentiallet til at løfte Blokhus og Hune op i den absolutte superliga.
Initiativet til mødet er kommet fra Blokhus-Hune i Udviklling, Blokhus og Omegns Grundejerforening, Hune-Blokhus Borgerforening og Jammerbugt Kommune.