Kom med til et brag af en sommerfest hos Fun Art Blokhus, når der afholdes Fun Art Festival. Dørene åbnes kl. 12.00, og herefter byder dagen og aftenen på koncerter på den store indendørs livescene, så festen fortsætter, uanset vejret.
Komiker Uffe Holm binder dagen sammen som konferencier, hvor han sørger for at du ikke kun har en god dag rent musikalsk, men også har det sjovt mellem koncerterne.
På scenen kan du glæde dig til et stærkt program:
Madsen
De Vilde Kaniner (Gnags cover)
Thomas Helmig Jam (Thomas Helmig cover)
Smukke Møller (Kim Larsen & Gasolin cover)
Samtidig skabes der også en ægte sommerfestival udenfor med endnu mere musik og DJ. Udendørs områderne bliver indrettet med et hyggeligt loungeområde, hvor du kan slappe af mellem koncerterne, nyde stemningen og samværet. Her finder du også en udendørs bar med kolde drikke.
Du kan også forhåndstilkøbe en lækker grillbuffet med 4 slags kød og masser af lækkert tilbehør. Buffeten kører hele dagen, så du bestemmer selv om det skal være til frokost eller aftensmad.

