Martin Svendsen fra OutNature by VestEvent, som har adresse på Sdr. Strandvej i Løkken og også er til stede i Skagen i regi Toppen af Danmark, har oplevet en livlig start på dette års sommersæson. Firmaet sælger udendørs oplevelser som bl.a. Vestkyst Safari samt UTV- og Rav Safari, Kajaksurf og Bunker Skattejagt. I det hele taget tilbyder OutNature by VestEvent en bred vifte af naturoplevelser, adventures og udendørs events. Udbuddet af oplevelser henvender sig typisk til grupper, skoler og institutioner, men i det hele taget til alle med interesse for outdoor aktviteter. 

Servicerer mange krydstogtsturister

Martin Svendsen fremhæver især de mange krydstogtsturister i Skagen, som firmaet servicerer med vandaktiviteter. Der er virkelig pres på, ligesom der er foretaget mange bookinger resten af juli måned, fortæller han. – Også i Løkken, hvor der er åbent hver dag hele sommeren med en bred vifte af udendørs aktivitetstilbud, er der gang i efterspørgslen. Og gæsterne kommer ikke blot fra Løkken – der hentes også kunder fra bl.a. Blokhus-området, hvilket er et eksempel på, hvordan mange turister i Nordjylland benytter sig af de respektive tilbud inden for en rimelig stor radius. At turistknudepunkterne henter kunder hos hinanden indbyrdes giver en vekselvirkning, der er med til at styrke den nordjyske turisme generelt.

 

Outnature

Ser lyst på resten af sommersæsonen

Overordnet set er Martin Svendsen fra OutNature by VestEvent således særdeles tilfreds med sommersæsonen 2023, som den er forløbet indtil nu – og han ser lyst på resten af sommersæsonen med udgangspunkt i de allerede bestilte bookinger i den kommende tid. Selv om vejret ikke har artet sig specielt sommerligt i et stykke tid, så er lysten til at fylde ferien med oplevelser af den type, som OutNature by Vest tilbyder, fremdeles intakt. Selvfølgelig betyder det meget, at solen skinner, men det er ikke alt afgørende for den type virksomhed, som vi repræsenterer, forklarer Martin Svendsen.

Læs om fantastiske oplevelser og events