Brovst

Gin og whisky destilleri med café

Koldmose Whisky og Gin Destilleri (tidligere Tranum Mølle Destilleri) har åbnet dørene for gæster i sommerugerne 29–33. Destilleriet producerer både gin og en ny tørverøget whisky med lokal forankring. De byder på daglige rundvisninger og smagninger af gin, whisky og snaps på den ældre gård i Koldmose, hvor man i gamle dage gravede tørv til brug som opvarmning. Få et unikt indblik i processen omkring produktion af gin og whisky og deltag i en af de spændende drop-in smagninger.

I den gamle stue, nu Café TØRV, serveres lette retter.

Prøv f.eks. en luksuriøs cowboytoast med lækkert brød, sprødt grønt, saftig pariserbøf med et twist og lokalt mikrobryg. Eller det lette og sommerlige: En frisk fransk salat niçoise med tuncreme og rosé.

Der er åbent onsdag til lørdag kl. 11–16. Rundvisning kl. 14.00.
Pris: Rundvisning 75 kr. / drop-in smagning 100 kr.
Tranum Engevej 201, 9460 Brovst

Læs om fantastiske oplevelser og events