Ginsmagninger

Tranum Mølle Destilleri er et lille destilleri etableret i soklen på den nedlagte Tranum Mølle nær Brovst.

Her produceres der gin og akvavit af ægteparret Ulrik og Hanne, som fra Tranum sælger deres prisbelønnede specialitet over hele landet. Deres gin har modtaget masser af udmærkelser. Varerne kan bryste sig af hele tre guldmedaljer og to sølvmedaljer fra Hong Kong og Berlin.

Nu har du mulighed for at smage på deres gin hele sommeren, hvor der afholdes ginsmagninger i Tranum hver mandag i uge 28-31 fra kl. 15.30 – 17.30.

I smager skarpe gins, hører røverhistorier, ser destilleriet og smager dejlige eksempler på hvordan Destilleriets gin kan bruges.

Gør en hyggelig sommer-mandag til en endnu sjovere og spændende oplevelse i selskab med Destillatøren, Fru Hanne og andre gin-fans.

Praktisk information

08-07-2024
- 29-07-2024
Kl. 15:30
-17:30
Tranhøj 33, 9460 Brovst