Nyheder
imported

Glade modtagere af Oplevelsespuljen

Både foreninger og lokale ildsjæle har søgt om tilskud til at iværksætte initiativer, der kan bidrage til at gøre et besøg i Blokhus til en ekstra god oplevelse.

På baggrund af Feriepartners Oplevelsespulje, uddeler Feriepartner I Blokhus i alt kr. 89.000.- kroner i løbet af 2018. Modtagerne af puljepengene er nu udpeget, og Trine Flindt fra lokalkontoret, kan med glæde offentliggøre, at man ønsker at støtte:

  • Erhvervsforeningen Destination Blokhus, med projektet: ”Fly-In”, der afviklet i august måned. Eventen støttes med kr. 25.000,- til videreudvikling af det fantastiske fly arrangement på Blokhus strand, som glæder både fastboende og gæster i byen.
  • Drøn Gruppen i Saltum bevilges kr. 25.000,- til flytning af eksisterende skøjtebane, samt bedre skiltning til turisterne, der bør gøres opmærksomme på det smukke område omkring Nols sø.
  • Blokhus Folkepark støttes med kr. 25.000,- til projektet af den kommende Folkepark i Hune, som vi håber, vil blive en realitet.
  • Blokhus Kanonlaug støttes med kr. 14.000,- til nye hatte og tilbehør, så Laugets uniformer får en tiltrængt opfriskning, som er dem værdige.

– Jeg er rigtig glad for at kunne støtte netop disse fine projekter, der passer godt til vores ambition om at være en aktiv del af lokalmiljøet, samtidig med at være medvirkende til at gøre vores feriedestination endnu mere attraktiv overfor vores turister, men også overfor de mange fastboende, oplyser hun.

Nye hatte til sæson 2018

Også Kanonlauget er glade og kanonér, Erik Normann fortæller til Blokhus avis, at han nu ser frem til en opfriskning af Laugets uniformer. – Regn, vand og sand er hårdt ved uniformerne og især vores hatte trænger til en udskiftning oplyser han. Derudover har Lauget siden sin start i 2009 fået flere medlemmer, hvorfor der også skal sikres uniformer til dem. –Vi er meget glade og taknemmelige over Feriepartners opbakning og påskønnelse, og vi kan nu garantere, at ”stå knivskarpt”, når vi den sidste lørdag i juni atter starter sæsonen med at skyde solen ned ved Blokhus Strand, afslutter Erik Normann med et smil.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events