Pandrup & Kaas Handel afholdt for nylig årets generalforsamling i Jetsmark Idrætscenter.
Formand Lars Møller Nielsen kunne i sin beretning se tilbage på et år med flotte resultater og god opbakning til byens arrangementer. Blandt årets succeser var blandt andet Sommersalg med 800 solgte hotdogs og musik fra Tørvebisserne, den populære By Night, gratis sommerfilm i juli samt lystænding med Jammerbugt Garden, gløgg, kakao og 1.200 æbleskiver. Også juleoptog og Happy Days trak mange gæster til byen.
Et særligt fokusområde har været Jammerbugt Gavekortet, som er med til at holde handlen lokalt.
På generalforsamlingen blev der også sat fokus på de organisatoriske fremskridt i handelsstandsforeningen. Bestyrelsen glædede sig over, at det er lykkedes at få kommunal støtte til ansættelsen af en centerby-koordinator, som er sat i gang med en række nye initiativer.
Der blev desuden orienteret om status på midtbyprojektet i Pandrup, hvor lokalplanen nu er godkendt. Byggeriet af 40-50 almene boliger forventes at gå i gang i efteråret 2026.
Regnskabet viste et mindre underskud på omkring 10.000 kroner, hvilket blev vurderet som tilfredsstillende set i forhold til årets mange aktiviteter. Kontingentet fortsætter uændret.
Ved valget til bestyrelsen blev både nye og eksisterende kræfter valgt ind.
Den kommende bestyrelse består af:
Lars Møller Nielsen
Danny Tjell
Marianne Bak
Susanne Larsen Kristiansen
Sanne Lundbo
Jens Jørgen Jensen
Anders Sølvkær
Samt Lars Lundtoft som suppleant.




