Nyheder
imported

Guide til destinationens markeder

Vi giver dig et overblik over destinationens mange markeder – hvad enten det er kunst, lopper eller smagsoplevelser, du er på udkig efter.

Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark Foto

Hune Kræmmermarked

– v/ Hune Bageri m.m.

Hver søndag fra d. 4. juni – 27. august 2017 + søndag i uge kan man i tidsrummet 9.00-14.00 opleve kræmmer fra alle egne af landet, i Hune. Der er stort set ikke den ting, man ikke kan købe på markedet og der handles ivrigt. Ildsjælen Poul Riis Thomsen er den praktiske hjælper, som lever og ånder for markedet.

Torvemarked i Blokhus

– Torvet Blokhus bymidte

Hver torsdag i perioden 6. juli til og med 10. august 2017 kl. 11.00-15.00 kan man gå på opdagelse i lokale råvarer og produkter. I forbindelse med Torvekoncerterne har arrangørerne nemlig sørget for underholdning – heriblandt Torvemarked. Man vil bl.a. kunne købe smykker, blomster, naturprodukter, vin, bolsjer, grøntsager, frugter mm.

Råvaremarked i Blokhus

– v/ Futten og Strandingskroen

Fra d. 27. juni – 8. august kl. 10.00-14.00 kan man finde lækre og lokale råvarer i Futtens Gård.  Med flere end 22 stadeholdere, er der traditionen tro stor søgning til Blokhus Råvaremarked, som ligger i gården  ved Futten og Strandingskroen.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events