Nyheder
imported

Guidede ture med Karsten ”Kortbuks”

Jammerbugt Kommune sætter sommeren i gang med guidede naturvandringer med kendte Karsten Kortbuks

Tekst: Louise Kande – Foto: Update

 

Det er lykkedes VisitJammerbugten, at etablere et spændende samarbejde med Karsten ”Kortbuks” Hansen, kendt fra blandt andet TV2’s optagelser ”Offroad Nordjylland” og ”Gudenåen – en rejse på floden”. Karsten vil alle mandage i ugerne 27 – 32 være guide på vandringer i henholdsvis Slettestrand og Blokhus, hvor der fortælles om naturen, anekdoter, eventyr og myter der knytter sig til området.  Vandringerne foregår fra Blokhus kl. 10.00 – 12.00 med mødested på VisitJammerbugten og fra Svinkløv-Slettestrand kl. 14.00 – 16.00 med mødested fra P-pladsen ved Svinkløv Badehotel.

Lotte Kande fra VisitJammerbugten understreger, at samarbejdet med Karsten ”Kortbuks” Hansen skal være med til at understøtte de allerede etablerede vandringer og guidede ture der findes i kommunen.

 

– Man kan læse sig til meget, men er man med en guide, som virkelig kender stedet, giver det fortællingen en ekstra dimension, fortsætter Lotte Kande og gør endvidere opmærksom på, at der udover Karsten ”Kortbuks” Hansens vandringer findes et rigt – og bredt udbud af guidede oplevelser i blandt andet Store Vildmose, Klim Kalkovn, Jetsmark Kirke og i områdets Klitplantager m.m.

Læs om fantastiske oplevelser og events