Nyheder
imported

H.C. Andersens eventyr kommer til Blokhus

Temaet for årets sandskulptur-festival er netop offentliggjort

Kultur:

H.C. Andersens eventyr kommer til Blokhus

Temaet for årets sandskulptur-festival er netop offentliggjort

Tekst & Foto: Louise Kande

Det bliver igen i år en imponerende Sandskulptur Festival. De kreativt udførte skulpturer bliver skabt på baggrund af H.C. Andersens eventyr.  De gigantiske skulpturer opføres i maj måned af over 20 forskellige internationale sandskulptører, på skulpturpladsen ved Kulturhuset Blokhus. – Jeg har store forventninger til temaet for 2015. Når jeg tænker på H.C. Andersen, tænker jeg på en form for ”virkelighedseventyr", historier der udspringer af eller refererer til virkeligheden, hvor fantasien er på spil og forvandler dyr, blomster og døde ting til væsener, der taler og handler på en lille scene, der samtidig er livets og universets store scene. Og det er lidt, hvad man kan sige om skulpturerne. De er så enorme, og eventyrs-agtige, men samtidig så virkelighedsnære, fortæller John Andersen.  Der afholdes officiel åbningsindvielse pinselørdag d. 23. maj kl. 11.00. – Det bliver vildt eventyrligt flot, med mange nye kunstneriske oplevelser af høj karat – og endnu flere nyheder i skulpturparken, afslører indehaver John Andersen.

Fakta:

Hans Christian Andersen er mest berømt for sine eventyr. Hans første eventyrsamling udkom i 1835 og han udgav værker lige til sin død i 1875. H.C. Andersen udgav selv 156 af de eventyrlige tekster, siden er der blevet udgivet 18 mere.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events