Nyheder
imported

H.C. Andersens sand-eventyr indvies til Pinse

”Det bliver vildt eventyrligt flot, med mange nye kunstneriske oplevelser af høj karat. Vi vil forskønne pladsen yderligere, og der bliver også sat større fokus på løbende aktiviteter og events på pladsen. Der afholdes officiel åbningsindvielse pinselørdag d. 23. maj kl. 11.”

Begivenhed:

H.C. Andersens sand-eventyr indvies til Pinse

Åbningsindvielse pinselørdag d. 23. april kl. 11 med fuld musik og åbningstale af bl.a. Borgmester Mogens Gade

Tekst & Foto: Louise Kande

Det bliver igen i år en imponerende Sandskulptur Festival. De kreativt udførte skulpturer bliver skabt på baggrund af H.C. Andersens eventyr. 

– Vores dygtige ungarske wacker team ankom til Blokhus d. 24. april. Temaet i Blokhus i år er, som bekendt, H.C Andersens eventyr, og vi er 100 % sikre på, at de dygtige kunstnere formår at skulpturerer, så alle kan se hvilket eventyr der bliver valgt, fortæller indehaver John Andersen.

– Straks efter opbygningen i Blokhus går vi i krig i Søndervig, hvor der venter 12.000 tons sand, som skal stampes. Det er dog intet problem, da vores Wacker team har mere en 7 års erfaring med opbygningen, opsætning af træformene og komprimeringsfasen, som er utrolig vigtig for at skulpturerne kan holde sig flotte i hele festival-perioden.

De gigantiske skulpturer opføres i maj måned af over 20 forskellige internationale sandskulptører, på skulpturpladsen ved Kulturhuset Blokhus. – Jeg har store forventninger til temaet for 2015, og med en spændende åbning med bl.a. Blokhus Kanonlaug som skyder årets festival i gang og underholdning med Brovst Pigegarden bliver det en festdag. Vi har også valgt at lave en ekstraordinært stor luksus buffet lørdag (søndagsfrokost) i Kulturhuset fra 12-15, fortæller John Andersen, der også kan røbe nye tiltag på pladsen.  – Det bliver vildt eventyrligt flot, med mange nye kunstneriske oplevelser af høj karat. Vi vil forskønne pladsen yderligere, og der bliver også sat større fokus på løbende aktiviteter og events på pladsen. Der afholdes officiel åbningsindvielse pinselørdag d. 23. maj kl. 11, fortsætter han.

Årets mini træskulptur festival gennemføres i dagene den 12., 13. og 14. juni på festivalpladsen.

– Temaet for dette års skulpturer bliver Gjøl Troldene, og det bliver de 3 anerkendte danske træskulptører Niels Ejnar Petersen, Søren Brynjolf og Allan Bo Jensen, som vi skal se i arbejde i 3 dage med de meterstore egetræstammer. Vi glæder os meget, afslutter John.

Hans Christian Andersen er mest berømt for sine eventyr. Hans første eventyrsamling udkom i 1835 og han udgav værker lige til sin død i 1875. H.C. Andersen udgav selv 156 af de eventyrlige tekster, siden er der blevet udgivet 18 mere.

Læs om fantastiske oplevelser og events