70 årige Kai Nielsen har boet i Pandrup de seneste 19 år. Han er født og opvokset i Hune og har i løbet af sit arbejdsliv beskæftiget sig med lidt af hvert. Som han selv udtrykker det: Alt forefaldende arbejde har jeg taget mig af og kan derfor mangt og meget. Han har således gået i roerne, kørt med selvbinder, haft job ved det daværende Nordjyllands Amt og efter det i Brønderslev Kommune, hvor han bl.a. stod for at oprense grøfter og slog grøde ved åen.
Bidt af at samle på telefoner
Imidlertid har han en interesse, som overstråler alt. Han er bidt af at samle på telefoner fra telefonens barndom og frem til i dag. Således har han fået etableret en imponerende samling på mere end 300 telefoner, som fortæller en spændende historie om samfundslivet og danskernes hverdag før og nu. I flæng skal også nævnes, at selv om telefonerne er det, Kai Nielsen er gået stærkest op i, så er han en samler i det hele taget. Også mangfoldigheden af CD’er, gamle vinyl grammofonplader, radioer, brandbiler og andre legetøjsbiler fylder meget i Kai Nielsens hjem.
Interessen for telefoner startede for 20 år siden.
Kai Nielsen blev forelsket i en antik telefon, men nænnede dog ikke at købe den, da prisen var ret høj. Han fortrød, vendte tilbage for at købe den, men så var den desværre solgt til anden side. Så var passionen for gamle telefoner op gennem tiderne vakt, og i dag kan Kai Nielsen glæde sig over at have fået fuld valuta for sin passion. At det greb om sig med at samle, taler de mere end 300 telefoner et tydeligt sprog om.
Hver lille by sin telefoncentral
Kai Nielsen kan huske tiden, hvor enhver lille by havde sin egen telefoncentral. Der var styr på tingene, når centraldamen tog imod en opringning til et nummer. Hvis man skulle tale med eksempelvis Hr. Jensen, så kunne hun oplyse, at han ikke var hjemme, da han gik med sin hund på fortovet over for centralen – eller måske kunne naboerne ikke træffes, fordi de var til aftenkaffe hos familien. Det var tider, hvor telefonen fungerede på en anden og mere personlig måde på godt og ondt – for hvem ved, måske kunne den vagthavende på centralen også finde på at lytte med efter at have sagt klar og stillet opkaldet videre.
Telefonerne fortæller et stykke kulturhistorie
Kai Nielsens store samling af telefoner består som sagt af en mangfoldighed af såvel antikke, gamle som nyere telefoner – og alle sammen fortæller de et stykke kulturhistorie om vores levevis på den tid, telefonerne havde hjemme i. At tage en rundtur gennem dette telefonorgie er virkelig en tur gennem mindernes allé. Jeg kan huske mine bedsteforældres vægtelefon og min farmor, der talte højere og højere, jo længere væk den var, som hun talte med telefonen i. Det behøvede hun jo ikke, for telefonen var jo opfundet i og med, at hun stod og talte i den. Alligevel var det tankevækkende og rørende på én og samme tid at genopfriske, hvordan det var, når teknologien var et lille skridt foran vi menneskers evne til at tilpasse os de teknologiske landvindinger.
Og den kætterske tanke, som Kai Nielsen unikke samling af telefoner umiddelbart fremkalder hos én, er følgende: Meget har ændret sig, men netop sammenstødet mellem den kulturelle tradition og den ekstremt digitale verden, vi lever i lige nu, er vel at sammenligne med min farmors møde med telefonens velsignelser og muligheder.
