Fokus på

Haw’Caféen

I den gamle redningsstation i Thorupstrand ligger en hyggelig lokal café. Midt mellem hav og klitter og med udsigt til kutterne, hvor vinden stadig bærer fortællinger fra fiskerne. Allerede når man træder indenfor, mærker man stemningen.

På menuen er der noget for både den lille sult og den gode frokostpause. Is, softice og milkshakes trækker smil frem hos både børn og voksne, mens caféens klassiske retter er lavet med fokus på gode råvarer og smag, der holder.

Stjerneskuddet er med friskfanget fisk, der smager af havet lige udenfor. Dertil kommer saftige burgere med oksekød fra Himmerland, og hjemmelavet dressing.

Caféen arrangere håndværkermarked igen i år, hvor kreative og engagerede lokale sjæle fylder området med unikke kunstværker og håndlavede produkter! Markedet er onsdag d. 15 juli, og onsdag d. 29 juli, fra 10:30 – 16:30! 

Bag det hele står Julie, en lokal ejer med rødder i området. Det mærkes både i måden stedet drives på, og i den varme og imødekommenhed, man bliver mødt med som gæst.

Caféen holder åbent hver dag fra 10:00 – 22:00 hele sommeren og er et oplagt stop, uanset om man er på tur langs kysten eller bare trænger til en pause med udsigt til Vesterhavet.

Flere nyheder