Kom til tops i fyret og nyd den unikke kunstudstilling
Hirtshals Fyr, opført i 1863, er et af Danmarks ældste fyrtårne. Bestig de 144 trin op ad det 35 meter høje fyrtårn og nyd en storslået udsigt 57 meter over havet. I efterårsferien kan du også opleve en spændende kunstudstilling med billedvæver Elisabeth Ryde og maler Søren Ankarfeldt – helt gratis. Ferniseringen finder sted den 12. oktober. Fyret er åbent hver dag fra kl. 10 til solnedgang, og i kaffestuen kan du nyde kaffe og kage mellem kl. 13-17.
Entre til toppen er kr. 30,- for voksne over 16 år.