Nyheder
imported

Historiske Glimt – Women’s Weekend

Det er fuldt berettiget,at vore kvinder fejres på den måde. Blokhus mange gæster har stor glæde af den lange række af arrangementer, oplevelser, som tilbydes, og som vore piger støtter og hjælper med at gennemføre.

WOMENS`s WEEKEND

Women`s Weekend er blevet en tradition i Blokhus 

Det er fuldt berettiget,at vore kvinder fejres på den måde. Blokhus mange gæster har stor glæde af den lange række af arrangementer, oplevelser, som tilbydes, og som vore piger støtter og hjælper med at gennemføre. Denne hjælp er frivillig  og er en uundværlig støtte til Blokhus. Ser vi tilbage i tiden findes også her fantastiske kvinder, der  helhjertet har bidraget til  udviklingen i Blokhus, på hver sin måde. Blandt mange andre kan vi nævne to personer.

Madammen

Den første virkede i midten af  1800 tallet. Det er  Madam Klitgaard, gift med storkøbmanden Jens Carl Bang Klitgaard også kaldet  ”Kongen af Blokhus”. Hun hed egentligt Christiane Klitgaard, men i folkemunde tiltalt Madam Klitgaard og omtalt som Madammen, som dengang blev opfattet positivt.

Hun var et enestånde, flittigt og positivt menneske. Hun virkede som sygeplejerske, da nærmeste læge boede i Fjerritslev. Hun hjalp ved alle fødsler i Blokhus, og da der ikke fandtes socialhjælp, trådte Madam Klitgaard og hendes velhavende mand  til, når nogen havde brug for hjælp.

Hun og hendes mand var meget velhavende, og de ønskede, at ingen fattige led nød, især var det vigtigt at hjælpe, f.eks. en fiskerkone med 7 børn, som var normen dengang, og som mistede sin mand og forsørger, når de druknede på havet. Hun gav moderen arbejde på ”Klitgaarden”, hvor der både var skudehandel, købmandshandel og landbrug. Hun var en bestemt dame, der styrede det hele med hård, men retfærdig hånd .

Kongen kommer

Når de fik besøg af Kong Frederik den 7., hvilket skete af og til, når han var på rundrejse i landet, kom han ofte uanmeldt for at overraske Madam Klitgaard. Han respekterede hende meget og holdt af hendes mad, der bl.a. altid indeholdt en hummerret og gode tyske vine.

Engang spurgte han hende: ”Madam Klitgaard, De er læge her på egnen. Vær så venlig at sige mig, hvorledes jeg skal kurere den rædsomme hovedpine, jeg har.”. ”Det er let” svarede hun. ”Læg dem blot, så skal jeg give Dem et omslag, der helt kan kurere Deres Hovedpine”.

Omslaget var tørret åleskind dyppet i eddike. Næste dag var hovedpinen væk – tillige med tømmermændene.Forretningen voksede, og da de havde for lidt plads  besluttede de at bygge en ny hovedbygning i fornem herregaardsstil.For at få kureret en nyresygdom tog J.C.B. Klitgaard  til Carlsbad i Tyskland  og overlod hele byggeriet til Madam Klitgaard.Hun havde indtegnet en alen på sit forklæde, når hun skulle kontrollere byggeriet, så var hun fri for at rende rundt med en tommestok. Idag står Strandingskroen lige så flot, som da den blev bygget.

Maler og igangsætter

Den anden kvinde, der rakte op i Blokhus  og Hune, var maleren, køkken- og blomsterkunstneren Anne Just. Hun var en utrolig stærk og aktiv personlighed, som blev kendt i hele Danmark efter en række tv udsendelser  med betegnelsen ”Haven i Hune”.

Hun etablerede restaurant Brix` gård i Aalborg, hvor hun blev forelsket i en stamgæst – den kendte arkitekt Claus Bonderup, som hun blev gift med i Hune kirke i 1991. De boede i Claus Bonderups  verdenskendte hus, der var bygget ind i klitten, og som var meget asketisk indrettet. Lidt for meget for Anne – hun savnede sine Blomster.

Blokhus en by i forfald

Midt i 90erne var parret træt af at se den daværende negative udvikling i Blokhus  og udarbejdede planer for en positiv udnyttelse af området, når spøgelseshotellet var revet ned. De protesterede mod en ny lokalplan, der satte bowlingbaner o. l. i stedet, de arrangerede borgermøder og udtalte sig til pressen , men det var spildte kræfter.

I vrede og afmagt besluttede  de at flytte fra Blokhus og købte en større grund i Hune, som blev betegnet som: ”et lille stykke græstottet sommerhus idyl på sandjord”. Det begyndte som  en hobby, men efter devisen at: ”når kartofler kan gro i sand, så kunne geoginer vel også”. Hvordan det lykkedes, udtrykker Anne Just  meget præcist i sin bog ” Et år i min have”:

” Det er en lang beretning om hestemøg i læssevis, knoklearbejde i timevis og havelæsning i aftenvis tilsat den ikke svigtende optimisme, som kendetegner den, der forfølger sit mål”.

Haven i Hune

Anne Just tog sig af blomster og planter i Haven, som hun mesterligt gengav i sine malerier og Claus Bonderup tog sig af bygningerne,  som blev arkitekttoniske mesterværker, bl.a. det hvide andehus, som siden er gengivet i alverdens arkitekturtidsskrifter og bøger. Blomstermaleren og arkitekten har givet Blokhus og Hune en turistattraktion af høj karat. Haven er i dag overtaget af en fond, hvormed dens fremtid er sikret.

Harald Klitgaard

 

Læs om fantastiske oplevelser og events