Tekst og foto: Presse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en ny aftale, der forbedrer, forlænger og forenkler hjælpen til danske lønmodtagere, virksomheder samt kultur- og idrætsliv.
Forlænget aftale
De sundhedsmæssige restriktioner er de seneste uger blevet skærpet på grund af den betydelige smitteudvikling i store dele af Danmark.
På den baggrund besluttede regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i sidste uge at genåbne de generelle hjælpepakker fra foråret.
Dermed er der igen er åbnet bredt op for kompensationsordningen for faste omkostninger og kompensationsordningen til selvstændige mv. Lønkompensationsordningen er desuden åbnet for virksomheder i hele Danmark.
Nu følger regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet op med en ny aftale om yderligere hjælp til danske virksomheder, kultur- og idrætsliv og lønmodtagere.
Med aftalen forbedres, forlænges og forenkles hjælpepakkerne.
For virksomheder:
- Udvidet adgang til kompensation for faste omkostninger light til tvangslukkede enheder.
- Der sættes 85 mio. kr. af til forenklinger og forbedringer af kompensationsordningerne for faste omkostninger, faste omkostninger light samt selvstændige mv. for at lette ansøgningsprocessen.
- Der sættes 110 mio. kr. yderligere af i 2021 til den eksisterende omstillingspulje, som bl.a. er målrettet turismeerhvervet og oplevelsesindustrien.
- Ny rentefri A-skattelåneordning for SMV’er styrker likviditet med knap 7 mia. kroner.
- Ny kompensationsordning til tvangslukkede, sæsonafhængige selvstændige og kunstnere i julesæsonen samt pulje på 5 mio. kroner til dækning af sæsonbetonede investeringer omkring julen.
- Forlængelse af tabsramme i Rejsegarantifonden, som dækker træk på garantien for de rejsebureauer, der måtte gå konkurs. Flere midler til Rejsegarantifondens sekretariat.
- Forlængelse af garantiordninger i Vækstfonden og EKF til SMV’er og større virksomheder.
- Flere midler til matchfinansieringsordninger i Vækstfonden til hhv. iværksættere i de tidlige faser og venturevirksomheder.
- Omrejsende tivolier tvangslukkes og kan dermed få adgang til kompensation via lønkompensationsordningen, faste omkostninger og selvstændigordningen på samme vilkår som andre tvangslukkede virksomheder.
- Midlertidig suspendering af G-dage ved ordinær arbejdsfordeling og hjemsendelse.
- Iværksættelse af oplysningskampagne, der skal informere om mulighederne for at søge kompensationsordningerne.
For kultur- og idrætsliv:
- Ny pulje på 20 mio. kr. til kompensation af folkehøjskolernes udgifter til aflyste, korte kurser.
- Der etableres en sæsonpulje for museer mv. på 10 mio. kroner, der kan søges til at gennemføre aktiviteter på museer, når disse igen kan åbne.
- Foreningspulje løftes med 50 mio. kr.
- Biografpuljen løftes med 5 mio. kr.
- Aktivitetspulje på kulturområdet løftes med 80 mio. kr.
For lønmodtagere:
- Der afsættes 340 mio. kroner til suspension af dagpengeforbruget for alle dagpengemodtagere i to måneder.
- Forlænget ret til sygedagpenge.
- Forlænget suspension af 225-timersreglen.
- SU-lån til studerende.
- Forhøjelse af SU-fribeløb til uddannelsessøgende i Covid-19-beredskabet.
En lang række af de eksisterende målrettede kompensations- og garantiordninger bliver desuden forlænget fra 1. februar 2021 til 28. februar 2021. Hvis de skærpede restriktioner forlænges efter den 3. januar 2021, vil de generelle kompensationsordninger også blive forlænget tilsvarende.
Læs mere om hjælpepakkerne her:
Ny aftale genåbner de generelle hjælpepakker til dansk erhvervs- og kulturliv (em.dk)
Læs mere om lønkompensation her:
Lønkompensation bliver nu genindført i hele landet i alle brancher (bm.dk)