Igen i 2023 åbner Fårup Sommerland op for Høstfest allerede i weekenden d. 6.-8. oktober og selvfølgelig i hele efterårsferien fra d. 14. – 22. oktober. Her kan du opleve ægte efterårsstemning, når Fårup Sommerland slår dørene op til masser af hygge.
Skoven iklædes varme efterårsfarver, og alle dagene kan du opleve en masse spændende aktiviteter. Dyst blandt andet mod hele familien i knoldselleri-bowling, græskar-kryds og bolle eller gå på opdagelse i den store halmballe-labyrint.
Der er også tændt op i bålene rundt om i parken, hvor I kan sidde og få varmen eller hygge med popcorn.
Høstfest kan opleves i parken fra kl. 11.00.
Husk: Kl. 16:30 – 21.30 forvandles parken til et eventyr af lys-magi, når de tusindvis kulørte lamper tændes til Lysfald.
Har du sæsonkort til Fårup, får du gratis adgang.