Hos Jammerbugt Rengøring i Hune åbnede der tidligere på året et selvbetjent vaskeri og hundebad.
Begge dele til stor glæde for områdets gæster, borgere og hundeejere.
Hundebad - nem og bekvem vask af din hund
Sand på poterne, våd hund i bagagerummet og et badeværelse der sejler. Mange hundeejere kender sikkert scenariet efter en frisk tur ved Vesterhavet. Men snart er det slut med at kæmpe med hundeshampoo, hundehår og sand i egen brusekabine.
I Hune er der mulighed for at give hunden et nemt bad.
På Vesterhavsvej 61 findes et selvbetjent hundebad, hvor hunden kan blive vasket og tørret, uden at badeværelset derhjemme skal lægge gulv til.
Hunden kommer op ad en lille rampe og ned i et særligt vaskekar, hvor den kan vaskes med shampoo og balsam. Efter badet kan den tørres med den tilhørende føntørrer. Der er endda mulighed for loppeshampoo, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hunde-badet er især oplagt efter en tur på stranden, men kan naturligvis bruges, når hunden trænger til et bad uanset anledning, og din 4-benede ven vil elske dig for det.
Vaskemaskiner - til både små og store opgaver
På samme adresse findes også selvbetjente vaskemaskiner og tørretumblere i 10 kg og 18 kg en størrelse, der kan klare de ting, som kan være vanskelige at få plads til i vaskemaskinen derhjemme.
Det kan f.eks. være dyner, puder, sengetøj, tæpper, gardiner eller rullemadrasser.
Det er særligt praktisk for sommerhusejere, hvor der ofte skal vaskes store mængder sengetøj og tekstiler, men også for lokale, der indimellem står med en stor dyne eller et tæppe, som ikke kan være i hjemmets vaskemaskine.
Både hundebadet og vaskeriet er selvbetjent og kan benyttes alle ugens dage fra kl. 8 til 22.
Det hele findes på Vesterhavsvej 61 i Hune.




