Endnu et år er gået, og vanen tro holdt Hune-Blokhus sin årlige julefest på Restaurant Nordstjernen i Blokhus.
110 af foreningens medlemmer havde en rigtig hyggelig eftermiddag og udover den skønne julemad, blev der ligeledes givet en orientering fra Henning Tidselbak vedr. den omdiskuterede situation omkring lukningen af Hune Plejehjem. Der arbejdes fortsat intensivt på at finde en løsning således plejehjemmet kan bevares. Formand for pensionistforeningen, Jørgen Winther henviste til, at der vil blive afholdt en borgermøde i starten af december hvor dette emne er på dagsordnen.
Som sædvanligt blev der solgt amerikansk lotteri med mange flotte præmier og dagen forløb hyggelig og med skønne julesange og hyggesnak over bordene.