Nyheder
imported

Hune By Night tager form

Mandag i uge 29 afholdes der Open By Night i Hune. Arbejdsgruppen bag har netop afholdt planlægningsmøde

Tekst: Lotte Kande – Foto: Poul Nymark Foto

Et af sommerens helt store begivenheder er Hune Open By Night. I år er det mandag d. 18. juli, hvor der traditionens tro vil være stor aktivitet i gaderne og flere steder bydes der på udendørs spisning, underholdning og aktiviteter ad libitum alt imens butikkerne frister med alverdens gode tilbud.

Fast tradition

Open By Night har været en fast tradition de seneste 13 år og tiltrækker hvert år masser af turister og lokale borgere. Hunes forretningsdrivende har netop afholdt planlægningsmøde for at få detaljerne på plads.

Udover fælles tiltag som bl.a. trylleshow, besøg af minizoo, hoppeland og besøg af Nordsøen Ocenariet, vil der også snobrødsbagning ved Hune Bageri og guldgraveri ved Kirkensgaard. Ligeledes er det i gruppen besluttet at gentage det populære Open BY Night kræmmermarked, som forventeligt udvides dette år.

I løbet af aftenen vil der kunne opleves musikalsk underholdning, bl.a. ved Butik Laden, ligesom der arbejdes på en større koncert.

Vi glæder os igen til en dag og aften med alt, hvad der hører sig til af sommer- og byfest-stemning, fortæller medlem af arbejdsgruppen, Berit Bøjstrup.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events