Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse
Efteråret er sæson for makrelfiskeriet, hvor der hvert år landes ca. 22.000 ton makrel i Hirtshals. Makrellen er et effektivt rovdyr, der har udviklet særlige evner, når det kommer til at skaffe føde. Samtidig er den et yndet mål for større rovfisk og er dermed et byttedyr. I skolernes efterårsferie, d. 10. – 18. okt., kan gæsterne lære mere om makrellen på forskellig vis. På Big Ocean Window, Skandinaviens største interaktive LED-skærm, kan barnlige sjæle selv ”lege makrel”, der skal gemme sig for fjenden. Man kan også studere makrellernes fantastiske jagtteknik på nært hold, når den kæmpe stime fodres i Oceananiet i Hirtshals. Desuden fodres makrellens ”store fætter” bonitoen særskilt i denne uge. Der fremvises fiskeriudstyr som bruges i makrelfiskeriet, og der vil være en quiz for hele familien med smagfulde præmier.