Brovst

Indbrud i kirkens værksted – fuld på knallert

Nordjyllands Politi har fået en anmeldelse om, at der er stjålet en minilæsser fra værkstedet ved Brovst Kirke, og det er sket på et tidspunkt mellem onsdag eftermiddag og torsdag morgen.
Ukendte gerningspersoner har klippet en hængelås over til redskabsskuret og skaffet sig adgang.
Der er tale om en Staldkat 520+ Tele minilæser.
Nordjyllands Politi hører gerne fra evt. vidner på telefon 1-1-4.

Spirituskørsel på knallert
En patrulje fra Nordjyllands Politi stoppede torsdag sidst på eftermiddagen en knallertfører i Brovst, fordi han kom i al for høj fart.
Det viste sig, at manden var beruset, så en blodprøve blev senere udtaget som bevismateriale i sagen.
Knallerten blev indbragt til undersøgelse for konstruktive ændringer. 

Læs om fantastiske oplevelser og events