– EDC Danebo i Aabybro og Projekt Gruppen inviterer torsdag 9. juli klokken 19.30 til et informationsmøde på Hotel Søparken om opførelse af nye andelsboliger i Aabybro.
Mangel på andelsboliger
– Vi oplever, at der er en mangel på andelsboliger i byen. Mange bliver solgt uden at komme til ejendomsmægler, og der er ventelister til andelsboligerne, og mange steder er der tale om meget lange ventelister, fortæller Morten Grimm, indehaver af EDC Danebo.
18 nye boliger
Men Projektgruppen vil opføre 18 nye andelsboliger på grunden, hvor der tidligere var haver, ved Thomasmindevej og Toftvej i Aabybro.
– Og der er vist stor interesse for boligerne. På en dag alene blev der skrevet otte op til de nye andelsboliger, fortæller Morten Grimm.
110 kvadratmeter
Der er tale om boliger på 110 kvadratmeter i ét plan og med tre værelser, som udgangspunkt.
Bygherrer og EDC vil give flere informationer på informationsmødet.