Nyheder
imported

Inspiration: God skik ved brug af Dannebrog

Bliv klogere på, hvilke retningslinjer der gælder for brugen af Dannebrog

Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark

En flagstang med et vejrende Dannebrog er et hyggeligt indslag i haven, sommerhuset eller kolonihaven. Er du ny husejer melder spørgsmålet om de danske flagregler sig dog hurtigt. For hvornår skal flaget hejses og tages ned? Og hvilke flag må man benytte på sin flagstang? Vi har forsøgt at samle svarene på de mest almindelig spørgsmål i vores faktaboks. Der eksisterer ikke en flaglov i Danmark. Mange har forsøgt at lovgive omkring Dannebrog, men det er aldrig lykkedes. Til gengæld har vi noget, der næsten er bedre, nemlig traditioner og god skik. Måske er det lige præcis derfor, vi har så afslappet og kærligt forhold til vores flag. Vi kan sagtens være højtidelige omkring det, men vi er lige så gerne og næsten i endnu højere grad uhøjtidelige omkring det og vi bruger flaget til at markere stort set alle livsbegivenheder – store som små.

  • Flaget hejses ved solopgang, dog aldrig før 8:00, og hales ned ved solnedgang.
  • Flagning om natten er kun tilladt, hvis flaget er fuldt belyst af projektør eller lignende.
  • Hejs aldrig et slidt eller meget falmet flag.
  • Flaget må på intet tidspunkt røre jorden under hejsning/nedhaling.
  • Der må ikke hejses flere flag på samme flagstang.
  • I Danmarks-Samfundets folder ”Sådan bruges Dannebrog” er anført råd om, hvorledes Dannebrog bør benyttes.
  • For information om flagdage se Justitsministeriets side.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events