Medlemsmøde: Torsdag den 20. februar 2020 kl. 19.00 i Kulturhuset Blokhus
Kulturens Venner føler nu, at de har drøftet mange forskellige ideoplæg til projekter, som kunne være spændende supplementer til de aktiviteter der allerede foregår i Blokhus/Hune området hen over kalenderåret. – Det har været svært. For det første skulle vi lære hinanden bedre at kende, så skulle vi brainstorme om interessante projekter der kunne supplere de aktiviteter der allerede finder sted i vores dejlige område., oplyser Kai Møller, formand for Kulturens Venner. Der er også kigget på om foreningen kunne finde projekter der kunne forlænge sæsonen i Blokhus i respekt for bl.a. Erhvervsforeningen Destination Blokhus' årshjul, arrangementsoversigten fra Spillestedet, aktiviteter på Blokhus Torv, Futtens Gård, Fiskernes Hus, Blokhus Kanonlaug og ikke mindst Skulpturparken Blokhus. – Vi synes i Bestyrelsen, at det er lykkes og vil nu gerne involvere jer som medlemmer af vores forening til at deltage i arbejdsgrupper til videre planlægning af de forskellige projekter. Alle der samtidig kunne være interesserede i at blive medlemmer eller høre mere herom, er samtidig inviteret.
Medlemsmøde: Torsdag den 20. februar 2020 kl. 19.00 i Kulturhuset Blokhus
Dagsorden:
- Velkomst.
- Siden sidst
- Kommentarer til vedtægterne
- Gennemgang af idegrundlag for forslag til projekter
- Projekt FISKEFESTIVAL (velgørenhedsarrangement)
- Projekt BÆNK
- Projekt KORFESTIVAL
- Projekt MODERN DANS
- Projekt POETRY WALK
- Etablering af LOKALKOMITE for FOLKEUNIVERSITETET
- Nedsættelse af arbejdsgrupper til projekterne
- Valg af suppleant til Bestyrelsen
- Valg af Bestyrelse til LOKALKOMITEEN for FOLKEUNIVERSITETET
- Hvad så nu ? Det videre arbejde.
- Eventuelt