Jammerbugt Kommune indgår en aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed om at smitteopspore blandt kommunens voksne.
Hidtil har kommunen stået for smitteopsporing blandt borgerne i alderen 0-16 år, men aftalen udvides fra 8. marts til at omfatte alle borgere.
– Vi vil gerne hjælpe med denne meget relevante og nødvendige opgave, og dermed være med til at bryde endnu flere smittekæder. Vi har rigtig gode erfaringer med at løse opgaven i forhold til børn og unge under 16 år. De erfaringer bygger vi videre på i det udvidede arbejde, fortæller Henrik Houmøller Sprøgel, der er sundheds- og seniorchef i Jammerbugt Kommune
Opgaven bliver organiseret i Jammerbugt Kommunes nye testenhed, som vil koordinere opgaven i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger.
Ud over smitteopsporing vil arbejdet bestå i at rådgive og vejlede om:
- Smitte – f.eks. om, hvad man som familie skal gøre, hvis en søskende eller en forælder er smittet?
- Selvisolation
- Rengøring og hygiejne