Blokhus

Jan Jørgensen Smykker

Oplev Danmarks største åbne guldsmedeværksted i hjertet af Blokhus. Her møder I arbejdende guldsmede i færd med at udøve deres stolte håndværk. Vi producerer ca. 5.000 diamantsmykker om året, og dertil kommer specialopgaver og unika.

Udover at kigge guldsmedene over skuldrene, kan man også følge en spændende tidslinie i hele huset. Her findes gode historier og flotte smykkedesigns fra Jan Jørgensens lange guldsmedekarriere.

I kan altid få en gratis guidet rundvisning i huset. Hvis I hellere vil gå på egen hånd, er I også velkomne til det.

Når alle indtrykkene skal fordøjes, har vi en skøn lille kaffebar, hvor I kan tage en dejlig kaffepause midt i de kreative omgivelser. Vi har også fantastiske udendørsarealer, hvor I kan nyde både barista-kaffe eller måske et glas kølig vin på en varm sommerdag.

Læs om fantastiske oplevelser og events