Blokhus Torv emmer af julestemning, og midt i det hele står en stor rød julepostkasse klar til at modtage ønskesedler fra børn i alle aldre.
Julemanden og hans kone besøger torvet hver søndag i advent kl. 11 for at tømme postkassen, og én heldig vinder bliver trukket til at modtage et Jammerbugtgavekort.
Husk at skrive navn og telefonnummer på ønskesedlen, inden den puttes i postkassen, så julemanden kan finde vinderen.
Der er også mulighed for en hyggelig snak med julemanden, som sammen med sin kone spreder smil og julemagi. Så tag familien med og gør adventen lidt ekstra festlig.